Dronning Margrethe av Danmark oppfordrer oss skandinaver til å bruke våre morsmål når vi møtes. Hennes sterke engasjement for det skandinaviske språkfellesskapet er nå hedret med Foreningen Nordens språkpris, som denne uken ble overrakt i Oslo av dronning Sonja. Les de to dronningenes taler her – på henholdsvis dansk og norsk!
H. M. Dronning Margrethes tale:
Dronning Margrethe under gallamiddagen etter prisoverrekkelsen, her med Jakob Oftebro ved sin side, tidligere vinner av Foreningen Nordens språkpris. (Foto: Tore Skaar/Foreningen Norden)
For otte år siden havde jeg den store oplevelse at deltage i fejringen af 200-året for Eidsvoll-forfatningen. En særlig glæde var det for mig at få lov til at avduke statuen af Kong Christian Frederik ude på Eidsvoll Plass foran Stortinget. Det var ikke blot en norsk begivenhed. Det blev også en fejring af to århundreders fredelig sameksistens, der for mig understreger den dybe forbundethed mellem vore lande.
Der er blandt de nordiske folk en stærk følelse af samhørighed. Vi sætter pris på hinanden og holder af at komme på besøg hos hinanden og tage del i hinandens liv. Vi føler, at vi forstår hinanden og har tillid til hinanden. Dette forhold styrkes og vedligeholdes, fordi sproget i de tre skandinaviske lande udspringer af samme kilde. Vi kan tale på vores eget sprog, når vi er sammen, fordi vi øser af det samme forråd af ord. Jeg kan stå her og tale på dansk og glæde mig over at blive forstået.
Men der er unægtelig også forskelle. Når svenskerne siger, at noget er ’roligt’, mener de ’morsomt’, mens vi danskere forstår ’roligt’ som ’fredeligt’. Og ’rart’ betyder på norsk og dansk henholdsvis ’besynderligt’ og ’behageligt’. Jeg kan spise frokost – altså morgenmad – i Oslo og derefter flyve hjem til København tids nok til at indtage min frokost – altså lunsj.
Vore sprog lyder også forskelligt. Det svenske sprog med de rullende r’er og de åbne klangfulde a’er eller det syngende norske, der altid klinger så optimistisk og spørgende. Det gør mig altid varm om hjertet.
Fordi der er forskelle, er der også sprogforbistringer, især når unge skandinaver mødes. De slår gerne over i engelsk, men det er en skam, for alle er dårligere stedt i samtalen, når ingen får lov til at være hjemme i sit eget modersmål. Det kræver lidt, både af dem, der taler, og af dem, der lytter, men det kan lade sig gøre! Især, hvis man er omhyggelig med udtalen. Her har især vi danskere nok noget at lære.
Men også når der lyttes, skal der udvises tålmodighed, og man skal gøre sig lidt mere umage for at forstå. Der er i det hele taget så meget at vinde ved at gøre sig umage med at forstå hinanden.
De nordiske sprog, så nært beslægtede, men dog så forskellige, er en enestående skat, som vi skal tage vare på. De er det stærkeste bånd mellem vore folk, og det er vigtigt, at vi altid holder kendskabet ved lige fra generation til generation. Sådan styrker og bevarer vi det nordiske fællesskab.
Det er netop her Foreningen Norden igennem alle år virker og arbejder for en stadig dybere forståelse mellem de nordiske folk, og for, at de nordiske sprog forstås og bruges, når vi mødes.
Den fælles sprogforståelse i Norden har altid ligget mig på sinde, og det er derfor med stolthed og ydmyghed, at jeg i dag kan takke for modtagelsen af Nordens Sprogpris.
H.M. Dronning Sonjas tale:
Under prisutdelingen fortalte dronning Sonja om dronning Margrethes gode språkøre og muntre språklige fantasi. Her er de to flankert av generalsekretær Espen Stedje og styreleder Tone Wilhelmsen Trøen i Foreningen Norden. (Foto: Tore Skaar/Foreningen Norden)
Kjære Dronning Margrethe,
Kjære Daisy,
Det er en stor glede for meg å kunne få overrekke deg denne prisen. Den er høyst fortjent!
Gjennom mange års vennskap – og ikke minst på våre skiturer gjennom 20 år – har jeg hatt gleden av å få nyte godt av ditt sprudlende, levende forhold til de nordiske språk.
Dere som er samlet her er kanskje ikke klar over det, men Dronning Margrethe har tilbakelagt minst 1294 km på ski i Norge! Dette er regnet ut etter 15 lange ukesturer i den norske fjellheimen.
På disse turene har du bidratt til situasjonskomikk og språklig fantasi på en underholdene og kunnskapsrik måte som har vært til stor glede for alle oss i «holdet» – turfølget.
Det er skapt egne ord – som «kladdeglippe» – spesielt myntet på et spesielt type skiføre. Og man kan da høre hvorledes det føles, ikke sant? Kladdeglippe.
Jeg husker spesielt godt en gang i 1982. På en skitur fra Finse til Geiterygghytta kom vi utfor et fryktelig uvær. Da sa du: «Noen har glemt å lukke døren» og ja riktig nok – for akkurat da befant vi oss i skaret som heter Kyrkjedøra – 1600 meter over havet.
Du stråler som et barn av glede over å sette sammen nye ord og uttrykk. Øynene og ansiktet lyser, ja hele kroppen smiler, når du har funnet et festlig uttrykk. Og du har et imponerende språkøre. Du snakker flytende svensk, fransk og engelsk. Og etter noen dager i Norge snakker du selvfølgelig flytende norsk. Kanskje snakker du også islandsk, færøysk og grønlandsk – etter dine besøk der? Men muligens ikke finsk etter besøk i Finland.
Det er kunnskapen og gleden i skjønn forening som særmerker deg.
Kjære Dronning Margrethe,
Du er et forbilde for oss alle med din bevisste bruk av språket – og din kunnskap om våre felles kulturelle, språklige og historiske røtter. På denne måten bidrar du til å gjøre de nordiske folk tryggere på sin identitet i et felleskap av nasjoner med nære bånd. Det trenger vi.
Gratulerer med Foreningen Nordens språkpris 2022!
Jeg vil be deg komme frem og motta prisen.
(Foto på forsiden: Tore Skaar/Foreningen Norden)