– For personer som flytter på seg og har en annen språkbakgrunn, så tror jeg at det mest nyttige og praktiske vil være at de lærer bokmål, mener formann Trond Vernegg i Riksmålsforbundet. Hør innslaget fra NRK Dagsnytt 18.

Bokmål eller nynorsk er et dilemma også for innvandrere. – To målformer er vanskelig nok for hver enkelt av oss. Innvandrere møter dessuten et helt nytt språk de ikke har noen kunnskaper om, sier Trond Vernegg.
Det er Årdal kommunes vedtak om å endre språkopplæringen for flyktninger og asylsøkere fra bokmål til nynorsk, som nå har vakt debatt. Vernegg stilte mandag 11. januar til debatt i Dagsnytt 18 med Noregs Mållags leder Marit Aakre Tennø, og han poengterte i sitt innlegg at man først og fremst må tenke på hva den enkelte innvandrer er mest tjent med.
– Nitti prosent av befolkningen skriver bokmål og 10 prosent skriver nynorsk. Siden mange av innvandrerne er mobile, er det beste for dem å lære flertallsmålformen, påpekte Vernegg.
Mållagets leder Marit Aakre Tennø svarte blant annet at det er nasjonal politikk at innvandrerne ikke først og fremst skal bo i Oslo, men i de norske kommunene. – 113 av kommunene er nynorskkommuner, sa Aakre Tennø og fremholdt at det har vært et problem at bokmålsopplæring for innvandrere i nynorskdistrikter har hemmet intergreringen.
Hør hele debatten på Dagsnytt 18.
Vernegg debatterte saken også i NRK Kulturnytt fredag 8. januar og fikk da støtte av språkprofessor Finn-Erik Vinje. – For at de skal passe inn i det lokal miljøet, og da snakker vi om talespråket, så tenker jeg at det er klokt å gjøre tilpasninger til Årdal-språket. Men det er annerledes med skriftspråket, og det er felles for hele nasjonen. Og da bør bokmålet foretrekkes, sa Vinje til NRK Sogn og Fjordane. Han mener det er å ta menneskelige hensyn. – For en innvandrer fra Afghanistan eller Syria å lære seg å skrive et språk han ikke har noe kjennskap til, er en så krevende oppgave at det er mer enn nok å kreve at de skal klare den ene målformen.
Språkprofessor Sylfest Lomheim har en helt annen oppfatning. – Hvis det er slik at flyktninger som lærer seg å snakke nynorsk ikke kan flytte til andre deler av landet enn indre vestland, så betyr jo det at nynorsk ikke blir forstått i andre deler av landet. Hvis noen hevder noe slikt i våre dager, så tenker vel folk sitt.
Hør innslaget på NRK Kulturnytt og les mer på nettstedet til NRK Sogn og Fjordane.
(Foto: Fotolia.com og skjermbilde fra NRK Dagsnytt 18)
Støtter du Riksmålsforbundets arbeid? Bli medlem her.